Der er nemlig gået alt for lang tid siden jeg sidst har skrevet og øv hvor er der mange episoder der så desværre kommer i glemmebogen og ikke skrevet ned. For jeg kan jo selvfølgelig ikke huske alle det skønne detaljer, men kun det overfladiske... Øv hvor er det surt.
Nå men så må jeg hellere se at få skrevet noget ned.
Grunden til jeg ikke har fået skrevet noget er endnu en trav periode på arbejdet, og ja det dræner mig altså, så der ikke er overskud til ret meget andet end bare at overleve hverdagen på en nogenlunde fornuftig måde. Travlheden skyldes jeg har lavet forsøg og forsøg betyder næsten altid, ekstra meget arbejde, der skal laves på et bestemt tidspunkt. Her var det hver anden dag, ligegyldigt om det var weekend eller ej. Nu er forsøget værste del så ovre (vi behøver ikke snakke om at udfaldet så er noget værre lort, der muligvis ikke kan bruges til en skid og jeg derfor skal lave ekstra forsøg) og der er igen en smule fritid på programmet. Det er jo en smule omsonst at jeg rent faktisk er gået ned i tid på arbejde per 1. august og så samtidig har arbejdet meget mere end de 37 timer jeg plejer siden 1. august. På et tidspunkt bliver der nok tid til at holde den afspadsering, om ikke andet så kan det da bruges når vi om KUN 3 UGER TAGER PÅ FERIE TIL SPANIEN. Uhh det glæder jeg mig til. Inden da skal jeg godt nok lige en uge til Ghana med arbejdet. Det er med blandede følelser jeg tager af sted.
På den ene side er det vældig tiltrængt med en uges "fri" (ja ja, ved godt det er arbejde, men jeg skal ikke lave mad, skal ikke op kl. 5.30, kan sidde hele aftenen og læse i en bog, gå i bad og på toiletten uforstyrret, hvilket altså er at have lidt fri), og ja så gavner det mit CV at se et udenlandsk forskningsmiljø, hvilket jeg indtil videre har fået sneget mig uden om pga. gravid mave eller børn der skulle ammes. Men men men, puha jeg har dårlig samvittighed over for Søren, da det jo for pokker er temmelig anstrengende at være alene med hele banden alene og der går sikkert heller ikke 2 dage så savner jeg dem hel vildt. Thank good for Skype og smartphones, så kan vi da i det mindste se hinanden og sige ordentlig god nat.
Nå det var vist nok om mig, det er jo børnene det skal handle om... Nå jo, lige lidt mere om forældrene inden vi runder af. Søren har endelig endelig endelig fået forsvaret sin phd. Så skønt for ham (psstt... også lidt for os andre, men sig det ikke til ham) og det kunne da også set på skuldrenes placering efter forsvaret at han var lettet.
Tillykke til min dygtige, skønne kæreste.
Søren lige inden han går i gang med forsvaret, han smiler endnu, det må være et nervøst smil.
Den sidste tid har som sagt været lidt hård, da vi oveni midt arbejde havde arrangementer HVER weekend i august. Nogle weekender begge dage og der oveni også et par hverdagsarrangementet. Vi har klaret os igennem og tilmed hygget os.
Sidste weekend havde vi så endelige en dag hvor jeg først skulle på arbejde om aftenen og vi trængte sådan til bare at være sammen uden at lave det helt store, så vi tog en formiddagstur til Dyrehaven for at kigge på hjorte. De lod dog vente på sig, men til sidst fandt vi dem efter at have krydset en noget bulet mark, ikke skidenemt med en dobbeltklapvogn.
Nedenfor ses en masse billeder fra vores tur... nu hvor det er så længe siden jeg har postet noget får den lige hele armen.
Endelig fandt vi hjortene, vi kunne desværre ikke komme tættere på, så løb de væk.
EN tiltrængt pause efter at have vandret den danske slette tynd for at finde de skide dyr... og tak til Jane for flødebollerne, som blev nydt af alle mand/børn/damer.
Efter flødebolle spisning, skulle der lige brandes lidt mere krudt af, så der blevet øvet parkour (hoppe rundt på ting). Nanna og Jeppes sidste tur skulle lige filmes og selvom de havde hoppet rundt uden problemer en del gange, endte den sidste tur ikke så sjovt for Jeppe, da han styrtede.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar