torsdag den 11. april 2013

BLÅT ØJE

I går mens jeg var til træning havde Klara et lille uheld. Jeg fandt aldrig helt ud af hvad der skete, men det var noget med at hun faldt i posen med vasketøj som stod på gulvet. Der var kun et lille mærke at se, så det lagde vi ikke mere i.
 
I morges vågnede hun så op med en flot rød øjenskygge på det ene øje. Nu ligner hun en rigtig trucker-Lis når hun kommer vraltende med sin store mave og et blå/rødt øje.
 
 
I søndags var vi til barnedåb hos søde lille Camille. Både Camille og hendes forældre klarede dagen rigtig flot til trods for at de store unger hyggede sig med at lege en lidt voldsom fangeleg indenfor. Jeg var så heldig at få lov at lave kagen til Camilles gæster. Den endte med at se således her ud:
 
 

 
Kagen bestod af to lyse bunde og en chokolade bund med hasselnødder. Imellem lagene var der appelsin/passionsfrugte mousse og lys chokolade ganache med karameliserede hasselnødder.

 

DAGEN IDAG

Her til eftermiddag bød dagen på kærlige hjælpsomme børn. Først fik Nanna lov at lege fotograf med det store Canon (det får hun ellers aldrig) og så stod den ellers på gruppekram. Jeg er rent faktisk med på billedet, kan I se mig...


Et sjældent billed af alle mine 4 skønherligheder og de kigger rent faktisk samtidig ind i kameraet og ser glade ud, det er RIGTIG sjældent


Nanna og Jeppe ville gerne hjælpe med at lave mad i dag også en yderst sjælden hændelse. Det fik de selvfølgelig lov. De lavede rent faktisk maden stort set selv. Det må der gerne komme mere af frem over.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar