ENDELIG MERE UDE END INDE

Så må foråret da siges endelig at være her. Søndag var da i hvert fald så lun at vi brugte mere tid i haven end indenfor. Det er godt nok også tiltrængt, både fordi vi er ved at få inde-kuller af at være mange larmende mennesker på relativt få kvm, men også fordi listen med projekter altså ikke bliver mindre af sig selv.

Jeg er total bagud i haven og så alligevel ikke. Jeg er bagud i forhold til årstiden, men da det har været så skide koldt længe, har ukrudtet også holdt sig i jorden. Det føles dog lidt som at bo i en botanisk have herhjemme, da alle mine forspirede tomater, grøntsager og blomster vokser os over hovedet og efterhånden fylder godt op alle steder. De kan ikke komme i drivhuset før nattefrosten er ovre (hvilket det ser ud til den er nu), så der er håb for, at vi nu kan få vores vindueskarme tilbage til pynte-nips.
Jeg har siden efteråret været i gang med to nye blomsterbede eller rykket et gammelt, om du vil, da det er planen vi skal have høns. Høns kræver et hønsehus, og et sådan et kan jeg ikke bygge, så projekt-høns er op til Søren. Jer der kender Søren, ved jo godt hvordan han er, dvs. lidt tung at skubbe i gang ind imellem, så lad os nu se hvornår det med hønsene bliver til noget. Nu har jeg i hvert fald gjort klar til at hønsehuset og løbegården kan være der.

Bedene er stadig ikke helt færdige og der mangler en del oprydning, men vi er lige ved og næsten

 

MANDAG (altså i dag) gik varmen da helt amok, og gud hvor var det dog en fantastisk fornemmelse rent faktisk at svede udenfor og så endda uden jakke på. Selv ungerne fik lov at smide jakken, selvom de havde snotnæse. Jeg nænnede simpelthen ikke at tvinge dem i jakken når nu de har været pakket ind så længe. Søren havde hentet nyt sand i weekenden, så sandkassen nu igen var tiltalende at lege i. K og J øver sig i at kravle op til rutsjebanen, det går lidt nemmere for Jonathan end for den lidt tungere Klara, men hun VIL op og rutsje, så det skal hun nok få lært hurtigt.

Jonathan venter tålmodigt... eller sådan ser det i hvert fald ud. Kort tid efter skubbede han utålmodigt til Klara og blev en smule hysterisk over at det ikke gik hurtigt nok.

Jonathan øver sig på løbecyklen, lidt hårdt for ryggen for den der skal skubbe ham rundt.

 

Her var det så meningen der skulle have været et idyllisk billede af familien rundt om havebordet med pølser på grillen og noget køligt i glassene... men men men, det må I nøjes med at forestille jer. Dog VAR der gang i grillen i dag og vi fik også pølser. Det var også SÅ skønt at sidde ude og spise aftensmad og ikke skulle bekymrer sig om der blev væltet et glas eller ej... dog var der ikke et øjebliks ro til at tage et billede. J og K kender endnu ikke grillen, så jeg stod vagt for at de ikke skulle nærme sig, samtidig havde vi naboens to børn på besøg og deres øjne kiggede lagt efter pølserne på grillen, så da de sætte sig til bords med vores egne børn, nænnede jeg ikke at sende dem hjem, så de spiste lige med. Det betød jo så bare at der var 6 børn der skulle have pølser og brød og ketchup og håndtag og vand, og nogle skulle have skåret maden ud og så blev vandet væltet osv., de to yngste opfangede hurtigt at her var to nye som de kunne underholde, så de rullede lige det store show ud... det medførte latter hos tilskuerne, lige det de små havde håbet på og så fortsatte de selvfølgelig showet. Jeg tror faktisk ikke Søren og jeg nåede at sidde ned under måltidet... Men hvad gør det, vi har spist ude og vi frøs ikke og DET VAR SÅ SKØNT.

 

Og så lige det ultimative tegn på forår for mit vedkomne, den daglige portion vasketøj er rykket fra bryggerset og udenfor på stativet.