VERDENSMESTER I SNOT

Det må Jonathan simpelthen være. Aldrig i mit 6½ årige mor-liv har jeg set så meget snot hos ét enkelt barn og erindrer heller ikke jeg har set det før jeg blev mor (tror heller ikke jeg lagde mærke til det), det er simpelthen for vildt. Han har nu været mere eller mindre syg i 17 dage (arghhhh) - 17 DAGE - og han er da bestemt ikke helt ovre på den anden side endnu. Han havde nu bare været snottet og så ellers været som han plejer, så var det til at klare, men næ nej ikke Jonathan. Når jeg er tilstede vil han KUN hænge på mig, helst uafbrudt og hvis det så bare betød at han sad der ganske veltilfreds på hoften, så overlevede jeg nok, lidt skæv i ryggen vel og mærke, men det kan jeg leve med. MEN nej, han skriger stadig, aldrig (siden han var helt lille baby) har han skreget så meget uden grund. Han kan skrige i 20 minutter uden pause og der er intet der hjælper, han kaster sig rundt på gulvet, vil op, vil ned, ved ikke hvad han vil. Vil have vand, ikke alligevel, slår til koppen, så jeg bliver plask våd. Vil have mad... den kom ikke hurtig nok og skålen med yoghurt ryger en tur på gulvet. Men sjovt nok er der ikke nogen problemer når jeg ikke er tilstede. Dumme unge, kæft jeg glæder mig til at få vores Jonathan tilbage, og det er nu også synd for ham han har været snottet så længe, indimellem er det godt nok lidt svært at finde medlidenheden frem, fx når han for 25 gang i løbet ad en nat har skreget. Han vågner smurt ind i snot og hans læber er helt revnede af at trække været gennem munden og han har haft udslæt i hele hoved af al det savl og snot.

Snot, snot og snot og et lille smil, trods snotten. De har været sjældne, i hvert fald når jeg er tilstede.

 

 

JEPPE ER BLEVET 4 ÅR det må vi jo ikke glemme her midt i al snotten. Vi har snakket meget om det der med at blive 4 år herhjemme og i Jeppes verden er det rigtig stort. Dels er det nok fordi det er første gang han har sprog nok til at snakke om fødselsdagen og kunne forstå hvad sådan noget fødselsdag er. Han har glædet sig rigtig meget for han ville også være en stor dreng, ligesom hans bedste ven Magnus. Herhjemme (sikkert som i en million andre hjem) vækker vi fødselsdagsbarnet med sang og morgenmad, og vi var rimelig spændte på Jeppe reaktion, da han sidste år stak i et skrig og absolut ikke ville op da vi vækkede ham. Han blev bare så ked af det og det ville vi jo ikke udsætte ham for igen. Så jeg havde spurgt ham et utal af gange om han ville have det, samt forklaret han hvad der skulle ske. Han var frisk, der skulle bare synges. Så kom næste udfordring, at stå op og gøre morgenmaden klar uden at Jeppe vågnede. Han havde i løbet af natten sneget sig ud i vores seng og lå nu i fodenden og blokeret indgangen til vores seng (den er indrammet af tremmesenge og væg) samtidig lå Jonathan og Klara også i vores seng. Så uden at vække Jeppe, skulle vi 4 mennesker ud af sengen og henover ham. Det lykkedes på forunderligste vis. Næste udfordring var så at gøre morgenmaden klar uden at larme... den var Nanna med på, men prøv lige at forklare det til J og K. Det lykkedes heller ikke, så pludselig står Jeppe i stuen med det største smil og siger HEJ. Jeg får hurtigt sendt ham ud i seng igen og forklare vi jo skal synge for ham, fint med ham og ud i seng igen. I skønsang vi drager af sted til soveværelset og får "vækket" knægten. Han er pavestolt og nyder opmærksomheden. 

 

 



 

Jeg har en slags tradition, hvor jeg forsøger at få et fødselsdagsbilled af fødselaren med et flag, sidste år nægtede Jeppe helt og aldeles at holde et flag, men i år gjorde han det uden problemer og endda iført gaven fra storesøster, som han var rigtig glad for.

Vi får kun pålægschokolade når nogen har fødselsdag. Det kan Klara godt lide og fandt hurtig ud af hvor det kom fra, peger hen mod det og siger ME ME ME ME ME, som vi tolker som mere chokolade

Da Jeppe jo har fødselsdag 1. maj, har han altid fri på sin fødselsdag og derfor kan vi holde fødselsdag for familien på denne dag. Så kl. 14 kom der gæster (dog hjemme hos mormor og morfar, da det var for koldt til at være ude og vi har ikke plads nok) endnu flere gaver blev pakket op, kage, burger og pølser blev guffet og der blev leget til den helt store guldmedalje i haven.

Tak for alle gaverne til Jeppe, han havde en rigtig god dag.

Jeppes kage, som i dagen anledning IKKE var lagkage, da knægten ikke kan lide det

Jeppe med sin nye Nintendo

Weekenden har budt på skønt vejr, så søndag var vi haven og nyde vejret. Vi tændte op i grillen og bagte snobrød og om aftenen grillede vi og spiste ude. Det lyder meget idyllisk hvis det ikke lige var fordi de to store møgunger havde valgt søndagen til at afprøve alle deres bandeord, samt teste vores tålmodighed til det yderste. Klara syntes heller ikke hun skulle sove ret meget middagslur, så da vi nærmede os spisetid var hun bare træt og faldt i søvn under maden.

En meget træt Klara, som faldt i søvn under maden siddende i sin stol

Jubii vi spiser ude

Snobrødsbagning, en spejder ville nok ryste på hoved over at vi laver snobrød i grillen på kul, men det er altså nemmest.

 

Klara var vågen da vi lavede snobrød, så hun skulle da også have.

 

Klara leger kanin

Mine små have hjælpere

Hun bliver bare frækkere og frækkere

Der bliver prøvet solbriller

 

Søde piger klar til Janes fødselsdag. Nanna havde bestilt at de skulle have ens tøj på, så det fik de. Jeppe og Jonathan er også ens, men Jonathan ville ikke ned af min arm og fotograferes

KYS