lørdag den 21. april 2007

NANNA 5 MÅNEDER

Nanna er blevet en rigtig pilfinger, alt hvad der kommer inden for rækkevidde skal der pilles ved, briller, mor og fars mad, ting på bordet osv. Også ting der ikke er indenfor rækkevidde vil hun have fat i, især hvis mor eller far har det i hånden.

Nanna er nu blevet en stor pige og har fået en klapvogn. Det er en sort emmaljunga, en rigtig racer.
 


Vi har prøvet at give Nanna rigtig mad for første gang. Måltidet bestod af rismelsgrød med banan, en rigtig lækkerbisken. Nanna var dog ikke helt enig, hun så lidt underlig ud i hovedet da grøden kom ind i munden og det kom rimelig hurtigt ud igen. Grunden til vi er begyndt at prøve med andet end mælk, er at hun er rigtig interesseret i mor og fars mad og følger den nøje når vi spiser. Hun bliver dog stadig helt mæt af mælken og vi fortsætter også med amningen som grundernæring.
 

Nanna 4 måneder + 3 uger

Så er påsken vel overstået og Nanna er blevet en uge ældre. Langfredag var vi i sommerhus på Sjællands odde, det var en hård dag for Nanna, da vi var meget ude, hvilket hun ikke har prøvet før og da vi kom ind til frokost var vi mange mennesker. Dagens prøvelser resulterede i at hun ikke kunne falde til ro på vej hjem i bilen og skreg en god del af vejen, men ellers var det rigtig hyggeligt. De andre to påskefrokoster vi var til forløb uden problemer. Og der var en glædelig nyhed, nemlig familieforøgelse, Nanna skal have to små grandkusiner, grandfætre eller en af hver. Det er mors fætter der skal have tvillinger til oktober.
 
 
 




Nanna er begyndt at kysse sin mor engang imellem, hvilket foregår ved at hun tage et solidt greb i kinder, hår eller hvad der nu er nærmest, åbner munden og ryster det fra side til side, så mor bliver savlet til i hele ansigtet, men sødt er det.
 
Nanna har også siddet op i barnevognen og i sin høje stol for første gang. Hun sidder ikke så længe af gangen, da hendes ryg ikke er stærk nok til det endnu, men hun kan sidde fint uden at falde til siden eller forover.
 

Nanna 4 måneder + 2 uger

 
Nanna er blevet meget interesseret i ansigter, især næsen, så mor og fars næser bliver ofte rørt ved når vi kommer for tæt på. Hun er også begyndt at opdage sin tunge, så den bliver flittigt kørt rundt på læberne og ind og ud af munden.
Nanna er blevet en smule morsyg. Hun kan stadig hygge sig rigtig meget med far, men hvis mor kommer forbi og derefter går igen, begynder hun at snøfte og vende mundvigene nedad. Hun er også blevet meget opmærksom på andre mennesker, hun skal lige se folk an og hun har det bedst med lige at sidde på mors eller fars arm det første stykke tid når hun er et andet sted end hjemme.
 
Den sidste uge har Nanna virkelig øvet sig i at vende fra ryg til mave og ruller nu flere gange om dagen, der skulle bare lige hul på bylden. 
Hun er også ved at være rigtig glad for at sidde op, det kræver dog stadig støtte. 
Det med at ligge ned på ryggen er der ingen udfordring i mere, så hun laver en del mavebøjninger når hun ligger der på ryggen i sit forsøg på at komme op og sidde. Der er dog lidt vej endnu, før hun har kræfter nok i armene til at hive sig op. 
 
 
 






 

tirsdag den 20. marts 2007

NANNA 4 MÅNEDER



Nanna er nu blevet døbt. Hun opførte sig vældig pænt på dagen, selvom det var en lang dag med mange gæster.
                                                                       

 
Efter en lang dag, sluttede Nanna lige af med at vende sig fra ryg til mave for første gang.


Nanna 15 uger              

 Nanna ordforråd er vokset de sidste par dage og en masse nye lyde vælter ud af hende, deriblandt skrig og rigtig latter. Det er rigtig hyggeligt og hendes forældre nyder den nye form for kontakt. 
Nannas forældre venter hver dag, at hun triller fra ryg til mave, for det er godt nok tæt på. Hun er helt omme på siden, men har ikke helt fundet ud af at komme over den ene arm og helt om på maven. Men når man nu alligevel ligger der på ryggen kan man jo ligeså godt tage fat i fødderne og undersøge dem. Det bliver sjovt at se om hun putter dem i munden.
 
Nanna er blevet fotograferet til konkurrencen om Danmarks sødeste baby. Hendes forældre er selvfølgelig ikke i tvivl om at det er hun da, så nu skal andre folk bare stemme på hende.
 


             

Nanna 14 uger


Nanna sover ikke længere så godt om natten, hendes forældre pralede ellers af at hun havde sovet igennem siden dag 1. Men ikke længere, nu skal hun havde mad to gange om natten, gerne kl. 02.00 og kl. 05.30 og så er hun frisk og klar til dagen kl. 08.30. Det er lidt trættende for hendes mor, men det lille pus skal jo have noget at vokse af, så sådan er det jo bare.

Nannas far er blevet skadet til træning. Han har fået en kraftig forstuvning af højre ankel og kan ikke støtte på foden. Så nu har Nannas mor to babyer hun skal tage sig af.








 

fredag den 19. januar 2007

NANNA 3 MÅNEDER

Nanna har fået sin første vaccine mod di-te-ki-pol. Det tog hun pænt, hun skreg dog idet hun blev stukket, men grinede lige bagefter.                
 

Nanna 12 uger

Svømning er nu blevet ugens højdepunkt for mor og Nanna, og Nanna virker som om hun elsker det. Hun er i hvert fald blevet en lille vildbasse i vandet, som spræller løs med både arme og ben, så jeg næste ikke kan holde hende.   
 
Nanna venter på at jeg får klædt om, hvorefter hun selv skal gøres klar til en tur i poolen.
 
             
Nanna er ved at få bedre styr på hænderne og griber efter ting der kommer inden for rækkevidde. Tingene bliver så gerne puttet i munden. Det bedste er når hun kan få lov at putte mors og fars fingrer i munde.
               
 
               
Benene er der også blevet bedre styr på og hun kan nu hive sig helt op og stå  fra liggende stilling. Benene kan også bedre holde hende stående nu.          

Nanna 10 uger

Nanna er efterhånden ved at få lidt bedre styr på sine hænder, og hun prøver ihærdigt at få dem hen til det legetøj der er foran hende. Det lykkedes da også ofte at hun kan skubbe til legetøjet, men der går nok lige lidt endnu før hun tager fat. Hænderne er hun begyndt at putte meget i munden og smage på.
 
 
Hvis hun får lov vil Nanna rigtig gerne stå op nu, men benene kan ikke helt holde hende så længe.
               

Nanna 9 uger              

Så har sundhedsplejersken været på besøg igen. Nanna fik kun ros og hun var vokset rigtig godt, vejer nu 5700 g. Hun er også pænt foran med mange ting i forhold til sin alder, da hun kan hive sig op i armene, er meget opmærksom og kan holde hovedet selv.
Vi har også været til svømning igen og denne gang fik hun gang i benene, så hun nu laver svømmebevægelser.
Nannas mor er endelig startet i mødregruppe.
 

tirsdag den 16. januar 2007

NANNAS FØRSTE TUR I SVØMMEHALLEN

Nanna 8 uger

Nanna har været til svømning for første gang sammen med sin far. Plaskeriet foregik i Frederiksberg svømmehal og hun syntes så godt om det at vi vil svømme med hende en gang om ugen.






søndag den 7. januar 2007

MERE NANNA

Nanna 7 uger                                                                                     

Nanna er begyndt at grine med lyd
Om natten sover Nanna ca. 7 timer i træk til stor glæde for hendes mor. Hendes far bemærker det dog ikke for han sover bare hele natten.
             

Nanna 6 uger

Nanna kan vende sig fra maven til ryggen, og hun har opdaget sine fødder og hænder. Det ser meget sjovt ud når hun får øje på dem. Hun stirrer bare og det er som om hun tænker hvad er dog det.
 
Nanna er begyndt at pludre løs hver dag. Det sker også flere gange om dagen at hun smiler bredt.
 
 
 
 

Nanna 4 uger              

Nanna har smilet til hendes forældre for første gang og hun kan holde sit hoved selv i længere perioder.


 

Nanna 4 dage

Nanna var tilbage på Herlev hospital for at få taget blodprøve og blive hørertestet.
 
             


Nanna 2 dage  


I dag tog vi hjem fra hospitalet. Det var dejligt at komme hjem til sit eget hjem og starte livet som en familie.