FØDSELSDAGE

Så nåede vi slutningen af november, hvilket betyder at 3 familiemedlemmer har haft fødselsdag. Klara og Jonathan havde i oktober (det er jo laaaang tid siden nu), hvor vi fejrede deres 2 års fødselsdag med frokost boller, kage, gaver og sang.

Det syntes de var mægtig hyggeligt.

Nanna fejrede vi med aftensmad for familien og så fik hun en tur til DEN BLÅ PLANET i fødselsdagsgave af os forældre. Det var stort syntes hun og hun er allerede ved at udtænke hvilken tur hun skal ønske sig til næste år.

7 lanterne blev sendt op på Nannas fødselsdag - en for hvert år hun har levet.

ENDELIG

Se hvad vi fandt idag...

Hønsene har lagt 3 æg. Jublen ville ingen ende tage og æggene blev straks kogt og smagt.

De smagte skønt, ummm.

LIDT OM MIG

DENNE GANG SKAL det handle lidt om mig (ikke fordi det aldrig gør det, men nu skal det altså). Der er sket en del ting, store som små, for mig det seneste stykke tid. Men lad os starte med weekenden. Moren har været i byen i fredags og det er STORT, jeg kan ikke engang huske hvornår det sidst er sket. Altså sådan rigtig i byen med tøserne, drinks, dans og komme sent hjem. For danset det blev der, så vi alle havde ondt i fødderne og sent det blev det også. Jeg tror jeg var hjemme 4.30. Det var bare super skønt at få luftet danseskoene igen. Men men men, det er så bestemt heller ikke noget der skal ske regelmæssigt og alt for ofte. For selvom Søren var sååå sød at lade mig sove helt til kl. 11.30, så kunne jeg selvfølgelig ikke sove og hele weekenden har været præget af træthed for mit vedkommende.
Til dagens anledning, eller måske også lidt fordi kusine Pernille snart stopper i salonen, så fik jeg lige bobbet håret og det meste af aftenen var håret faktisk løst (STOR bedrift for mig, som aldrig, virkelig ALDRIG, har løst hår):

Sådan ser håret ud når det er løst, eller det meste er løst, pandehåret var lige sat op med en hårnål eller 2:

Nej jeg er ikke fuld, bare ved at dø af grin, da det jo ikke er hver dag man sådan skal lege model.

SÅ ER DER ARBEJDE... ved ikke helt hvor jeg skal starte. Starter med en nogenlunde god nyhed, som kun er god, fordi den kommer af en dårlig. Jeg har fået forlænget min afleveringsfrist for PhD til 1. april, Jubii tro jeg nok. Ej det hele startede med at jeg jo skulle gå ned i tid, hvilket også gjorde. Da min ansættelse er 3 år, blev jeg så forlænget i sidste ende med de timer jeg gik ned i tid. Afleringsdagen hed så 19. april. Det var fedt, 7 måneder endnu, no problermo, den skal jeg nok hive hjem til tiden... bum bum bum, en måned senere kommer der et brev om at der er lavet fejl. Nu afleveringsdag, d. 4 februar. 7 måneders arbejde skal så laves på 4 måneder og ingen tid til den ugentlige fridag. Jeg måtte indse at det kunne jeg altså ikke nå, hvis jeg også vil have lidt fritid, så jeg søgte om forlængelse og fik det tildelt. Det er så bare uden løn, så helt godt er det ikke, desværre. Men den må jeg tage til den tid.

Jeg vil jo rigtig gerne fortsætte det her forskningshalløj og det kræver jo nogle penge, så lige for tiden går det meste af min arbejdstid med at søge penge til min fremtidige ansættelse. Men realistisk set, er chancerne små, der er mange om buddet og jeg er ny i gamet. Men nu må vi se hvad der sker. Jeg giver det en chance til til sommer og så må jeg søge andre steder hen.

OG SÅ HAR JEG JO VÆRET i Ghana med arbejdet. Det var virkelig en oplevelse, super interessant og spændende at se en så anderledes verden. Her drejer det sig om man kan nå at blive færdig inden strømmen går og huske at sætte sig på den rigtige stol, så det ikke drypper ned i nakken når det regner (og det gør det, MEGET). Der er en stor udfordring i bare at finde og få de ting der skal bruges i laboratoriet til at virke. Men for mig betød det også en uge optankning på mig-fronten. Jeg kunne arbejde, sove, spise og gå i bad uden forstyrrelser. Jeg kunne sidde på altanen og glo ud i luften og bare lytte til fuglene. Det var skønt i en uge, men så heller ikke mere, savnede alligevel ungerne og det daglige liv en hel del.

Lidt billeder fra Ghana

Det meste mad blev købt langs vejen ved små boder

Projektets der kører i Ghana har til formål at undersøge forekomsten af en parasit i floder og på salat. Her er en af indsamlingsstederne. Disse drenge har aldrig set et kamera før, så de stillede frivilligt op til fotografering.

Her ses en af salatmarkerne der blev indsamlet prøver fra. Vandet der løber imellem salaten kommer fra floderne og bliver brugt til vanding.

Jeg blev lige ædt af myg en aften

ALICANTE

TILBAGE FRA FERIE det er hvad vi er nu og tilbage på arbejde og i institution, men s alle andre holder efterårsferie. Men det gør ikke noget, for vi er som sagt lige kommet hjem fra en dejlig varm uge i Alicanta, Spanien.

Turen startede ellers lidt irriterende, med en sms fra flyselskabet (på vej til lufthavnen) med beskeden om at vores fly var rykket til kl 16.30 istedet for kl. 10. Så der sad vi så i bilen, så klar til at flyve og istedet måtte vi vende snuden hjemad igen og pænt vente til senere med at komme afsted. Men afsted kom vi og flyveturen gik også stille og rolig, men ved ellers aldrig med de to mindste banditter. 

Børnene bliver underholdt af forbipassagererne fly, mens vi venter på endelig at kunne gå om bord. 

HER FØLGER LIDT BILLEDER FRA TUREN, vandet var skønt og temperaturen i den høje ende af 20'erne, så det var lige til at holde ud.

 

UFF DET KOMMER HURTIGT DET EFTERÅR

Er det bare mig eller er det som om det efterår bare er kommet drønende ind fra højre henover natten. Så sendt som i lørdags måtte vi da smide det meste af tøjet for ikke at svede for meget og så her til morgen savnede jeg faktisk et par vanter da jeg cyklede afsted til arbejde. ØV, efterår vig bort lidt endnu, jeg er ikke helt klar til dig (sig det ikke til nogen, men det er lidt hyggeligt at kunne sidde og putte i sofaen i stearinlysenes skær).

Jeg gider bare heller ikke efterår og vinter da ungerne (ja og en selv) skal til at puttes i ALT det besværlige tøj igen. Det har bare været så super skønt at sige: så unger nu skal vi gå, tag sandalerne på og så afsted. Det kunne klares på nogle minutter og så var vi klar. Det kan vi så ikke om vinteren, der skal jakker på, støvler på (som de fleste ikke selv kan tage på), vanter (som de fleste heller ikke selv kan tage på) og huer på, som dog først lige skal lokaliseres, da de sjældent er at finde i de dertil indrettede kurve i bryggerset. PUHA bliver allerede helt svedig ved tanken.

Og så er der jo prisen, 4 vinterjakker, 2 par overtræksbukser, 2 flyverdragter, 4 par vinterstøvler, 1 par termogummistøvler, 4 huer, regntøj og et ton af vanter = mange flere penge en jeg gider bruge. Jeg må vist hellere en tur igennem bunken af tøj som fylder 1/3 af garagen og se om der ikke skulle være noget der kan genbruges fra de forgående år.

Sikke en omgang brok, men jeg hader virkelig denne her overgang, det bliver lidt bedre når det er blevet rutine igen, men der går altså lige nogle uger før jeg, far og ungerne er inde i det der med overtøj igen. Og så er det bare en jungle at købe vintertøj, der er SÅÅ meget at vælge imellem og jeg bliver skisme lidt nærig, jeg nægter at bruge mere end 500 kr per par støvler og jakkerne skal helst ikke komme over 300 kr, men det skal jo samtidig kunne holde helt til foråret, så det gælder om at være ude i god tid. 

Lidt efterårs-hygge-agtigt er det dog når veninden kommer på besøg med hendes søde børn, vi laver bål i grillen og bager snorbrød.

og når ungerne kan få 30-45 minutter til at gå med at drøne rundt i en stor vandpyt på deres løbehjul og løbecykler.

LAAAANG TID SIDEN

Der er nemlig gået alt for lang tid siden jeg sidst har skrevet og øv hvor er der mange episoder der så desværre kommer i glemmebogen og ikke skrevet ned. For jeg kan jo selvfølgelig ikke huske alle det skønne detaljer, men kun det overfladiske... Øv hvor er det surt.

Nå men så må jeg hellere se at få skrevet noget ned.

Grunden til jeg ikke har fået skrevet noget er endnu en trav periode på arbejdet, og ja det dræner mig altså, så der ikke er overskud til ret meget andet end bare at overleve hverdagen på en nogenlunde fornuftig måde. Travlheden skyldes jeg har lavet forsøg og forsøg betyder næsten altid, ekstra meget arbejde, der skal laves på et bestemt tidspunkt. Her var det hver anden dag, ligegyldigt om det var weekend eller ej. Nu er forsøget værste del så ovre (vi behøver ikke snakke om at udfaldet så er noget værre lort, der muligvis ikke kan bruges til en skid og jeg derfor skal lave ekstra forsøg) og der er igen en smule fritid på programmet. Det er jo en smule omsonst at jeg rent faktisk er gået ned i tid på arbejde per 1. august og så samtidig har arbejdet meget mere end de 37 timer jeg plejer siden 1. august. På et tidspunkt bliver der nok tid til at holde den afspadsering, om ikke andet så kan det da bruges når vi om KUN 3 UGER TAGER PÅ FERIE TIL SPANIEN. Uhh det glæder jeg mig til. Inden da skal jeg godt nok lige en uge til Ghana med arbejdet. Det er med blandede følelser jeg tager af sted.

På den ene side er det vældig tiltrængt med en uges "fri" (ja ja, ved godt det er arbejde, men jeg skal ikke lave mad, skal ikke op kl. 5.30, kan sidde hele aftenen og læse i en bog, gå i bad og på toiletten uforstyrret, hvilket altså er at have lidt fri), og ja så gavner det mit CV at se et udenlandsk forskningsmiljø, hvilket jeg indtil videre har fået sneget mig uden om pga. gravid mave eller børn der skulle ammes.  Men men men, puha jeg har dårlig samvittighed over for Søren, da det jo for pokker er temmelig anstrengende at være alene med hele banden alene og der går sikkert heller ikke 2 dage så savner jeg dem hel vildt. Thank good for Skype og smartphones, så kan vi da i det mindste se hinanden og sige ordentlig god nat.

Nå det var vist nok om mig, det er jo børnene det skal handle om... Nå jo, lige lidt mere om forældrene inden vi runder af. Søren har endelig endelig endelig fået forsvaret sin phd. Så skønt for ham (psstt... også lidt for os andre, men sig det ikke til ham) og det kunne da også set på skuldrenes placering efter forsvaret at han var lettet.

Tillykke til min dygtige, skønne kæreste.

Søren lige inden han går i gang med forsvaret, han smiler endnu, det må være et nervøst smil.



Den sidste tid har som sagt været lidt hård, da vi oveni midt arbejde havde arrangementer HVER weekend i august. Nogle weekender begge dage og der oveni også et par hverdagsarrangementet. Vi har klaret os igennem og tilmed hygget os.

Sidste weekend havde vi så endelige en dag hvor jeg først skulle på arbejde om aftenen og vi trængte sådan til bare at være sammen uden at lave det helt store, så vi tog en formiddagstur til Dyrehaven for at kigge på hjorte. De lod dog vente på sig, men til sidst fandt vi dem efter at have krydset en noget bulet mark, ikke skidenemt med en dobbeltklapvogn.

Nedenfor ses en masse billeder fra vores tur... nu hvor det er så længe siden jeg har postet noget får den lige hele armen.

 

  

Endelig fandt vi hjortene, vi kunne desværre ikke komme tættere på, så løb de væk.

EN tiltrængt pause efter at have vandret den danske slette tynd for at finde de skide dyr... og tak til Jane for flødebollerne, som blev nydt af alle mand/børn/damer.

 

Efter flødebolle spisning, skulle der lige brandes lidt mere krudt af, så der blevet øvet parkour (hoppe rundt på ting). Nanna og Jeppes sidste tur skulle lige filmes og selvom de havde hoppet rundt uden problemer en del gange, endte den sidste tur ikke så sjovt for Jeppe, da han styrtede.