LIDT OM MIG

DENNE GANG SKAL det handle lidt om mig (ikke fordi det aldrig gør det, men nu skal det altså). Der er sket en del ting, store som små, for mig det seneste stykke tid. Men lad os starte med weekenden. Moren har været i byen i fredags og det er STORT, jeg kan ikke engang huske hvornår det sidst er sket. Altså sådan rigtig i byen med tøserne, drinks, dans og komme sent hjem. For danset det blev der, så vi alle havde ondt i fødderne og sent det blev det også. Jeg tror jeg var hjemme 4.30. Det var bare super skønt at få luftet danseskoene igen. Men men men, det er så bestemt heller ikke noget der skal ske regelmæssigt og alt for ofte. For selvom Søren var sååå sød at lade mig sove helt til kl. 11.30, så kunne jeg selvfølgelig ikke sove og hele weekenden har været præget af træthed for mit vedkommende.
Til dagens anledning, eller måske også lidt fordi kusine Pernille snart stopper i salonen, så fik jeg lige bobbet håret og det meste af aftenen var håret faktisk løst (STOR bedrift for mig, som aldrig, virkelig ALDRIG, har løst hår):

Sådan ser håret ud når det er løst, eller det meste er løst, pandehåret var lige sat op med en hårnål eller 2:

Nej jeg er ikke fuld, bare ved at dø af grin, da det jo ikke er hver dag man sådan skal lege model.

SÅ ER DER ARBEJDE... ved ikke helt hvor jeg skal starte. Starter med en nogenlunde god nyhed, som kun er god, fordi den kommer af en dårlig. Jeg har fået forlænget min afleveringsfrist for PhD til 1. april, Jubii tro jeg nok. Ej det hele startede med at jeg jo skulle gå ned i tid, hvilket også gjorde. Da min ansættelse er 3 år, blev jeg så forlænget i sidste ende med de timer jeg gik ned i tid. Afleringsdagen hed så 19. april. Det var fedt, 7 måneder endnu, no problermo, den skal jeg nok hive hjem til tiden... bum bum bum, en måned senere kommer der et brev om at der er lavet fejl. Nu afleveringsdag, d. 4 februar. 7 måneders arbejde skal så laves på 4 måneder og ingen tid til den ugentlige fridag. Jeg måtte indse at det kunne jeg altså ikke nå, hvis jeg også vil have lidt fritid, så jeg søgte om forlængelse og fik det tildelt. Det er så bare uden løn, så helt godt er det ikke, desværre. Men den må jeg tage til den tid.

Jeg vil jo rigtig gerne fortsætte det her forskningshalløj og det kræver jo nogle penge, så lige for tiden går det meste af min arbejdstid med at søge penge til min fremtidige ansættelse. Men realistisk set, er chancerne små, der er mange om buddet og jeg er ny i gamet. Men nu må vi se hvad der sker. Jeg giver det en chance til til sommer og så må jeg søge andre steder hen.

OG SÅ HAR JEG JO VÆRET i Ghana med arbejdet. Det var virkelig en oplevelse, super interessant og spændende at se en så anderledes verden. Her drejer det sig om man kan nå at blive færdig inden strømmen går og huske at sætte sig på den rigtige stol, så det ikke drypper ned i nakken når det regner (og det gør det, MEGET). Der er en stor udfordring i bare at finde og få de ting der skal bruges i laboratoriet til at virke. Men for mig betød det også en uge optankning på mig-fronten. Jeg kunne arbejde, sove, spise og gå i bad uden forstyrrelser. Jeg kunne sidde på altanen og glo ud i luften og bare lytte til fuglene. Det var skønt i en uge, men så heller ikke mere, savnede alligevel ungerne og det daglige liv en hel del.

Lidt billeder fra Ghana

Det meste mad blev købt langs vejen ved små boder

Projektets der kører i Ghana har til formål at undersøge forekomsten af en parasit i floder og på salat. Her er en af indsamlingsstederne. Disse drenge har aldrig set et kamera før, så de stillede frivilligt op til fotografering.

Her ses en af salatmarkerne der blev indsamlet prøver fra. Vandet der løber imellem salaten kommer fra floderne og bliver brugt til vanding.

Jeg blev lige ædt af myg en aften

ALICANTE

TILBAGE FRA FERIE det er hvad vi er nu og tilbage på arbejde og i institution, men s alle andre holder efterårsferie. Men det gør ikke noget, for vi er som sagt lige kommet hjem fra en dejlig varm uge i Alicanta, Spanien.

Turen startede ellers lidt irriterende, med en sms fra flyselskabet (på vej til lufthavnen) med beskeden om at vores fly var rykket til kl 16.30 istedet for kl. 10. Så der sad vi så i bilen, så klar til at flyve og istedet måtte vi vende snuden hjemad igen og pænt vente til senere med at komme afsted. Men afsted kom vi og flyveturen gik også stille og rolig, men ved ellers aldrig med de to mindste banditter. 

Børnene bliver underholdt af forbipassagererne fly, mens vi venter på endelig at kunne gå om bord. 

HER FØLGER LIDT BILLEDER FRA TUREN, vandet var skønt og temperaturen i den høje ende af 20'erne, så det var lige til at holde ud.