mandag den 16. september 2013

UFF DET KOMMER HURTIGT DET EFTERÅR

Er det bare mig eller er det som om det efterår bare er kommet drønende ind fra højre henover natten. Så sendt som i lørdags måtte vi da smide det meste af tøjet for ikke at svede for meget og så her til morgen savnede jeg faktisk et par vanter da jeg cyklede afsted til arbejde. ØV, efterår vig bort lidt endnu, jeg er ikke helt klar til dig (sig det ikke til nogen, men det er lidt hyggeligt at kunne sidde og putte i sofaen i stearinlysenes skær).

Jeg gider bare heller ikke efterår og vinter da ungerne (ja og en selv) skal til at puttes i ALT det besværlige tøj igen. Det har bare været så super skønt at sige: så unger nu skal vi gå, tag sandalerne på og så afsted. Det kunne klares på nogle minutter og så var vi klar. Det kan vi så ikke om vinteren, der skal jakker på, støvler på (som de fleste ikke selv kan tage på), vanter (som de fleste heller ikke selv kan tage på) og huer på, som dog først lige skal lokaliseres, da de sjældent er at finde i de dertil indrettede kurve i bryggerset. PUHA bliver allerede helt svedig ved tanken.

Og så er der jo prisen, 4 vinterjakker, 2 par overtræksbukser, 2 flyverdragter, 4 par vinterstøvler, 1 par termogummistøvler, 4 huer, regntøj og et ton af vanter = mange flere penge en jeg gider bruge. Jeg må vist hellere en tur igennem bunken af tøj som fylder 1/3 af garagen og se om der ikke skulle være noget der kan genbruges fra de forgående år.

Sikke en omgang brok, men jeg hader virkelig denne her overgang, det bliver lidt bedre når det er blevet rutine igen, men der går altså lige nogle uger før jeg, far og ungerne er inde i det der med overtøj igen. Og så er det bare en jungle at købe vintertøj, der er SÅÅ meget at vælge imellem og jeg bliver skisme lidt nærig, jeg nægter at bruge mere end 500 kr per par støvler og jakkerne skal helst ikke komme over 300 kr, men det skal jo samtidig kunne holde helt til foråret, så det gælder om at være ude i god tid. 

Lidt efterårs-hygge-agtigt er det dog når veninden kommer på besøg med hendes søde børn, vi laver bål i grillen og bager snorbrød.



og når ungerne kan få 30-45 minutter til at gå med at drøne rundt i en stor vandpyt på deres løbehjul og løbecykler.





søndag den 15. september 2013

LAAAANG TID SIDEN

Der er nemlig gået alt for lang tid siden jeg sidst har skrevet og øv hvor er der mange episoder der så desværre kommer i glemmebogen og ikke skrevet ned. For jeg kan jo selvfølgelig ikke huske alle det skønne detaljer, men kun det overfladiske... Øv hvor er det surt.

Nå men så må jeg hellere se at få skrevet noget ned.


Grunden til jeg ikke har fået skrevet noget er endnu en trav periode på arbejdet, og ja det dræner mig altså, så der ikke er overskud til ret meget andet end bare at overleve hverdagen på en nogenlunde fornuftig måde. Travlheden skyldes jeg har lavet forsøg og forsøg betyder næsten altid, ekstra meget arbejde, der skal laves på et bestemt tidspunkt. Her var det hver anden dag, ligegyldigt om det var weekend eller ej. Nu er forsøget værste del så ovre (vi behøver ikke snakke om at udfaldet så er noget værre lort, der muligvis ikke kan bruges til en skid og jeg derfor skal lave ekstra forsøg) og der er igen en smule fritid på programmet. Det er jo en smule omsonst at jeg rent faktisk er gået ned i tid på arbejde per 1. august og så samtidig har arbejdet meget mere end de 37 timer jeg plejer siden 1. august. På et tidspunkt bliver der nok tid til at holde den afspadsering, om ikke andet så kan det da bruges når vi om KUN 3 UGER TAGER PÅ FERIE TIL SPANIEN. Uhh det glæder jeg mig til. Inden da skal jeg godt nok lige en uge til Ghana med arbejdet. Det er med blandede følelser jeg tager af sted.
På den ene side er det vældig tiltrængt med en uges "fri" (ja ja, ved godt det er arbejde, men jeg skal ikke lave mad, skal ikke op kl. 5.30, kan sidde hele aftenen og læse i en bog, gå i bad og på toiletten uforstyrret, hvilket altså er at have lidt fri), og ja så gavner det mit CV at se et udenlandsk forskningsmiljø, hvilket jeg indtil videre har fået sneget mig uden om pga. gravid mave eller børn der skulle ammes.  Men men men, puha jeg har dårlig samvittighed over for Søren, da det jo for pokker er temmelig anstrengende at være alene med hele banden alene og der går sikkert heller ikke 2 dage så savner jeg dem hel vildt. Thank good for Skype og smartphones, så kan vi da i det mindste se hinanden og sige ordentlig god nat.

Nå det var vist nok om mig, det er jo børnene det skal handle om... Nå jo, lige lidt mere om forældrene inden vi runder af. Søren har endelig endelig endelig fået forsvaret sin phd. Så skønt for ham (psstt... også lidt for os andre, men sig det ikke til ham) og det kunne da også set på skuldrenes placering efter forsvaret at han var lettet.

Tillykke til min dygtige, skønne kæreste.


Søren lige inden han går i gang med forsvaret, han smiler endnu, det må være et nervøst smil.

Den sidste tid har som sagt været lidt hård, da vi oveni midt arbejde havde arrangementer HVER weekend i august. Nogle weekender begge dage og der oveni også et par hverdagsarrangementet. Vi har klaret os igennem og tilmed hygget os.
Sidste weekend havde vi så endelige en dag hvor jeg først skulle på arbejde om aftenen og vi trængte sådan til bare at være sammen uden at lave det helt store, så vi tog en formiddagstur til Dyrehaven for at kigge på hjorte. De lod dog vente på sig, men til sidst fandt vi dem efter at have krydset en noget bulet mark, ikke skidenemt med en dobbeltklapvogn.
Nedenfor ses en masse billeder fra vores tur... nu hvor det er så længe siden jeg har postet noget får den lige hele armen.



 


  






Endelig fandt vi hjortene, vi kunne desværre ikke komme tættere på, så løb de væk.




EN tiltrængt pause efter at have vandret den danske slette tynd for at finde de skide dyr... og tak til Jane for flødebollerne, som blev nydt af alle mand/børn/damer.





 











Efter flødebolle spisning, skulle der lige brandes lidt mere krudt af, så der blevet øvet parkour (hoppe rundt på ting). Nanna og Jeppes sidste tur skulle lige filmes og selvom de havde hoppet rundt uden problemer en del gange, endte den sidste tur ikke så sjovt for Jeppe, da han styrtede.