mandag den 22. april 2013

SYGE BØRN

Så står den på syge børn.. øv bøv. Vi har ellers været forskånet i lang tid, selv da K og J startede i vuggestue klarede de sig igennem uden den helt store omgang, men nu skal det altså være igen.
 
Jonathan blev ringet hjem i fredags, han havde feber og det var da også en slatten lille mand som lå i en sækkestol i vuggeren. Han har så fortsat været sløj henover weekenden med snot, snot og snot og ondt  halsen, tror jeg i hvert fald. Det er jo ikke muligt at kigge sådan en lille fyr ned i halsen og han kan jo af gode grunde heller ikke fortælle hvor det gør ondt. Jonathan er i hvert fald stadig ikke på toppen og jeg var hjemme igår med både J og K. Jonathan er simpelthen en pjevs når han er syg, han kan ingen ting og han græder/klynker i umenneskelig lang tid når han ikke lige får det som han vil. Han kaster sig ned på gulvet og laver de store scener, meget anstrengende. Og så vil han helst bare sidde på armen hele tiden. 
 
Igår blev Nanna så ringet hjem fra skole med ondt i maven. Det passede lige med at jeg havde lagt de små til at sove, i hver deres barnevogn selvfølgelig. Så jeg måtte afsted med 2 barnevognen for at hente hende og så satse på de ikke vågnede. Godt der ikke er så langt. 
 
Klara har bare været i hopla og hun bliver mere og mere fræk, det er så underholdende. Men så imorges eller nat var det vel stadig, vågnede hun op brandvarm med over 39 i feber. Hun er bare det kæreste når hun er syg, helt stille. Hun sidder bare hvor hun bliver sat eller lagt, og der kommer højst et lille klynk. Nu må vi se hvor længe hun så er syg, det tyder på at K og J ikke kommer i vugger i denne uge. Jonathan er i hvert fald stadig ikke klar til at komme i vugger og det er Klara jo så i hvert fald heller ikke.
 
Nanna er afsted i skole igen i dag og jeg er på arbejde, mens Søren tager hjemmetjansen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar